Kort svar: Til almindeligt byggestøv som gips og spartel er FFP2 et almindeligt valg. Til sundhedsskadeligt fint støv, for eksempel kvartsholdigt støv fra beton, er FFP1 ikke nok. Her vælger du klasse efter risikovurderingen og går hellere en klasse op: FFP3 eller en halvmaske med P3-filter. FFP1 er kun til generende, ufarligt støv. Uanset klasse skal masken sidde tæt, og den virker ikke mod gasser eller dampe.

Valget af støvmaske afhænger af, hvad du trækker ind, og hvor tæt masken sidder. Her er forskellen på klasserne, hvornår du skal op på halvmaske med filter, og hvad du skal tjekke, før du går i gang.

Hvad betyder FFP1, FFP2 og FFP3?

FFP står for filtrerende ansigtsmaske mod partikler og er beskrevet i standarden EN 149. Tallet angiver, hvor meget af luften der højst må lække ind gennem filter, kant og ventil, når masken testes på personer. Jo højere tal, jo mindre lækage.

Grænserne er for den enkelte test, ikke en garanti for hver gang du tager masken på. Derfor betyder pasformen lige så meget som klassen.

Hvornår skal du bruge hvad?

FFP1

Til støv, der bare er generende, i lave koncentrationer. På byggepladser er FFP1 ofte for lidt, så brug den kun, hvis arbejdspladsvurderingen peger på det.

FFP2

Almindeligt valg til byggestøv: slibning af spartel og gips og savning i plade. Træstøv, også fra hårdt træ som eg og bøg, er optaget på listen over kræftfremkaldende stoffer. Fjern støvet ved kilden først. Skal du bruge åndedrætsværn, vælges klassen efter arbejdspladsens kemiske risikovurdering.

FFP3

Når støvet er sundhedsskadeligt i små mængder eller opgaven skaber meget støv. Et eksempel er kvartsholdigt støv fra beton, mursten og sten ved skæring og slibning. Kvartsstøv kan give silikose (stenlunger), og Arbejdstilsynet kræver en kemisk risikovurdering, hvor støvet først skal fjernes ved kilden. Er du i tvivl, så gå en klasse op.

Asbest er en særskilt regel. Her må du ikke nøjes med en støvmaske, og arbejdet er underlagt skærpede krav fra Arbejdstilsynet.

Halvmaske med filter: P3 og A2

En halvmaske er en genanvendelig gummi- eller silikonemaske, hvor du skifter filtre. Masken følger EN 140, partikelfiltre følger EN 143, og gasfiltre følger EN 14387.

• P3-filter: samme beskyttelsesniveau mod partikler som FFP3. Hvidt filter. Vælges ved længere tids arbejde med støv, fordi du kun skifter filtre og ikke hele masken.
• A2-filter: gasfilter til dampe fra organiske opløsningsmidler med kogepunkt over 65 grader, for eksempel fra maling, lak og lim. Brunt filter. Klasse 2 er til middel koncentration.
• A2P3: kombinationsfilter, når du har både dampe og sprøjtetåge eller støv, for eksempel ved sprøjtemaling.

En almindelig FFP-maske beskytter ikke mod dampe. Står der kun FFP på masken, hjælper den ikke mod opløsningsmidler. Tjek sikkerhedsdatabladet for stoffet og vælg filter efter det.

Pasform og skægstubbe

En maske, der ikke slutter tæt, beskytter langt dårligere, end klassen lover. Luften tager den letteste vej, og det er rundt om kanten.

• Skæg og skægstubbe: bryder tætningen mod huden. Barber dig, der hvor masken sidder, hvis du skal have fuld effekt. Det gælder alle masker med tætsluttende kant.
• Stramning: sæt begge elastikker. Den nederste skal sidde i nakken under ørerne og den øverste højt på baghovedet. Elastikkerne må ikke krydse hinanden, og de må ikke sidde uden på en hætte.
• Næseklemme: form metalbåndet efter næseryggen med fingrene.
• Tæthedstjek: hold hænderne om masken, ånd skarpt ud og mærk, om der slipper luft ud ved kanten. Ved ventilmaske kan du også ånde ind og se, om masken trækkes ind mod ansigtet.
• Briller og hjelm: tjek, at de ikke løfter kanten på masken.
• Størrelse: halvmasker fås i flere størrelser. Prøv flere, hvis du får lækage.

Hvor længe kan du bruge en støvmaske?

Der er to forskellige svar. Det ene er, hvor mange timer du må have maske på om dagen. Det andet er, hvornår masken er brugt op.

• Timer pr. dag: filtrerende åndedrætsværn uden turbo må højst bruges 3 timer om dagen. Læs mere i 3-timers reglen for åndedrætsværn.
• Skift af maske: skift, når det bliver tungt at trække vejret, masken er våd, snavset eller beskadiget, eller når den ikke længere slutter tæt. Masker markeret NR er til engangsbrug (ét skift), masker markeret R kan bruges flere gange efter EN 149, hvis de ikke er blevet fugtige eller snavsede.
• Filtre i halvmaske: skift partikelfiltre, når modstanden stiger. Gasfiltre har begrænset brugstid, så følg producentens anvisning og skift senest, når du kan lugte eller smage stoffet.

Huskeliste

• Find ud af hvilket støv eller hvilken damp opgaven giver. Brug sikkerhedsdatabladet.
• Fjern støvet ved kilden først: sug, vand og ventilation. Åndedrætsværn er sidste led.
• Vælg klasse efter risikovurdering og sikkerhedsdatablad. FFP1 er sjældent nok på byggepladser. Gå hellere en klasse op ved farligt fint støv.
• Brug gasfilter (A) til dampe. Støvmaske hjælper ikke.
• Tjek pasformen hver gang, og vær ren i ansigtet, hvor masken sidder.

Ofte stillede spørgsmål

Hvad er forskellen på FFP2 og FFP3?

FFP3 slipper mindre støv ind: højst 5 % samlet lækage mod 11 % for FFP2 i testen efter EN 149. FFP3 bruges til sundhedsskadeligt fint støv.

Er FFP2 nok til byggestøv?

Til almindeligt byggestøv som gips og spartel er FFP2 et almindeligt valg. Ved kvartsholdigt støv fra beton og sten eller andre farlige stoffer vælger du klasse efter risikovurderingen og går hellere en klasse op til FFP3 eller P3.

Hjælper en støvmaske mod malerdampe?

Nej. Støvmasker stopper partikler, ikke gasser og dampe. Til dampe fra maling og opløsningsmidler skal du bruge en halvmaske med A-filter, for eksempel A2.

Må jeg bruge støvmaske med skæg?

Masken slutter ikke tæt over skæg og skægstubbe, så beskyttelsen bliver dårligere. Barber dig dér, hvor masken sidder, eller vælg en løsning uden tætsluttende kant, for eksempel en turbohætte.

Se vores udvalg af åndedrætsværn. Skal du bruge handsker og sko til samme opgave, kan du læse om EN 388 og sikkerhedssko-klasser. Er du i tvivl om valg, så ring til os på 89 88 67 26.

Kilde: EN 149, EN 140, EN 143 og EN 14387 samt Arbejdstilsynets vejledning om åndedrætsværn. Artiklen er vejledende og ikke en udtømmende gennemgang.